Vælg en side

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

Til top
X
post-5988

Apoteker-digterens frihedssang bobler stadig af begejstring

BEGIVENHED

Apoteker-digterens frihedssang bobler stadig af begejstring

Af museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen, Roskilde Museum

28.04.2021

’En lærke letted’, og tusind fulgte’… syng med, når Alsang i Roskilde inviterer til fællessang 4. maj. Foto: Pixabay.

 

Inspireret af lærkesangen ved Gudenåen skrev apoteker Mads Nielsen i 1945 En lærke letted, der skulle gå hen og blive en af Danmarks vigtigste befrielsessange, og stadig den dag i dag opleves som en opløftende sang om forårets komme og frihedsglæde. Med sin boblende begejstring får sangen i lyset af det seneste års nedlukninger en forstærket betydning, som alle kan være med til at synge ud den 4. maj, når Alsang i Roskilde markerer befrielsesaftenen live på Facebook.
 

En lærke letted’, og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred’ i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit.
Ja, Danmark frit!

Ordene blev første gang trykt i et svensk blad i slutningen af maj 1945. Mads Nielsen skrev sangen på opfordring fra den kristne spejderbevægelse KFUM og efterfølgende blev sangen trykt i Kolding Folkeblad under titlen Danmark Frit.

En sognepræst læste digtet og fik den idé, at digtet skulle med i en festgudstjeneste på Valdemarsdag i anledning af 25-året for Genforeningen i 1920. Han henvendte sig derfor til læreren og komponisten Mathias Christensen i håbet om, at han kunne komponere en passende melodi. Mathias Christensen fik kun en enkelt dag til sit arbejde og udformede på denne korte tid den melodi, som mange kender og elsker den dag i dag.

’En Lærke letted’’ havde oprindelig ikke status som Danmarks officielle befrielsessang. Den titel havde ‘En Vinter, lang og mørk og haard’ skrevet af Sven Møller Kristensen og komponist Knudåge Riisager. Sangen, der maner til modstand mod besættelsesmagten, blev trykt i marts 1945 i det illegale blad Frit Danmark. Men den var for bombastisk og aggressiv til at være langtidsholdbar og blev afløst af ’En Lærke letted’.

Da den 14. udgave af Folkehøjskolens Sangbog udkom i 1951, var der 18 nye sange med tilknytning til besættelsestiden. Heriblandt ’En lærke letted’’, som hurtigt blev knyttet til 4. maj-fester.

Berusende glæde og eftertænksomhed

Efter de første vers af berusende glæde slår tredje vers en mere eftertænksom tone an, og besættelsestidens ofre mindes.

Vi mindes stille de tapre døde,
hvis navne lever i Danmarks navn,
og takken søger til dem, der segned’,
og dem, der sidder med tunge savn.
Gud trøste dem, der har lidt og stridt,
til det blev forår og Danmark frit.

Og i sidste vers får sangen nærmest karakter af salme, da den bevæger sig fra glæde over sorg til taknemmelighed og gudstro, hvor den slutter med en bøn til Vorherre om at velsigne det frie Danmark fra sund til klit. Hermed fremstår sangen om foråret også som en salme om frihed.

Men du, som styrter de stoltes riger
og løser fangne af bolt og bånd,
dig flyver hjerternes tak i møde,
vor skæbne er i din stærke hånd.
Nu er det forår og Danmark frit.
Velsign det, Herre, fra sund til klit.

Til KFUM-bladet i 1965 fortalte komponisten, Mathias Christensen, at han tilskrev sangens popularitet, at Mads Nielsens digt netop udtrykker noget af det, som man i de dage tænkte og følte. Krigens trængsler havde både styrket det danske sammenhold og den danske fællessang, og krigen lærte os at tænke på andre og mere end os selv.

 

Nu er det forår og Danmark frit

4. maj om aftenen sætter vi stearinlys i vinduerne for at mindes Befrielsen, hvor vi i 1945 kunne vinke farvel til mørklægningsgardinerne. Med lyset minder vi også hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet.

Genåbningens frihed er stadig skrøbelig og usikker, og fællesskabet omkring sangen kan endnu kun dyrkes på afstand. Men selvom det er på afstand, så skaber fællessangen glæde, ro og en følelse af at høre sammen. Derfor er det vigtigt at holde fast i en markering af den historiske aften 4. maj med sang, hvor vi mindes og synger om friheden hver for sig. 

SYNG MED – når Alsang i Roskilde inviterer til at fejre 76-året for befrielsen direkte fra Roskilde Festival Højskole kl. 19 live på Facebook med nye og gamle sange: https://www.facebook.com/alsang4000/live/

5 maj i Roskilde 1945. Stillbillede fra filmen Frihedens sol over Roskilde optaget i perioden 1. maj-27. maj 1945, som lige nu kan ses på udstillingen Grethe – en våbenmodtagelseFoto: Knud Henker og Carl Larsen/Produktion: Foto-Experten Roskilde.

Arrangementet løber af stablen tirsdag d. 4. maj 2021 kl. 19 på Facebook. Se med her: http://kortlink.dk/facebook/2b62h

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2968

FORBUNDET

BEGIVENHED

FORBUNDET

Mini-udstilling fra 22. november 2019  

INTRO

Vi hører det ofte. Havene stiger. Klimaforandringerne. Fjordens skiftende beskaffenhed har til alle tider været et livsvilkår for livet langs fjorden. Vandet stiger. Fra fersk til salt. Vandet falder. Vandet fryser. Fjorden har skiftet karakter og været både en forbindelse og forbandelse. Men den er blevet forceret og indtaget. Fra spisekammer til rekreativt rum. Fjorden forbinder. Senest med endnu en bro. Endnu én til samlingen. Endnu en forbindelse mellem menneske og fjord.

UDSTILLINGEN

I udstillingen vil du finde adskillige forbindelser til fænomener og historier på tværs af fjorden. De er markeret med pink. Vi indbyder dig hermed til at se udstillingen i nye sammenhænge og skabe dine egne forbindelser i udstillingen. Måske finder du én, som vi har overset?

UDSTILLINGEN KAN OPLEVES FRA 22. NOVEMBER I MUSEETS ÅBNINGSTID

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Modtag nyheder om kommende arrangementer, udstillinger, events og gode tilbud fra Frederikssund Museum, Færgegården og ROMUs andre museer i Roskilde og Lejre Kommune.

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.