Vælg en side

Lejre Museum

Events at this location

No Events on The List at This Time

Til top
X
post-7861

Tændstikker lyser op i Roskilde Museums mørklagte museumsgård til ”Levende Lysfest”

BEGIVENHED

Tændstikker lyser op i Roskilde Museums mørklagte museumsgård til ”Levende Lysfest”

Af: Stine Blegvad

25.01.2023

Kunstnergruppen Rødder på Tværs står bag værket ”Matches”, som kan opleves i gården omgivet af et mørkelagt Roskilde Museum under Lysfesten. Foto: Rødder på Tværs. Foto: Rødder På Tværs

En mezzosopran, et nyt komponeret lydværk og en æske tændstikker. Og så ellers blot en kulsort kulisse. Det er ingredienserne i en helt særlig lyd- og lysoplevelse for både børn og voksne i aftenmørket i gården på Roskilde Museum tidsrummet 19.15-19.45 fredag d. 27. januar.

Det er kunstnergruppen Rødder på Tværs, der står bag værket ”Matches” – som på dansk betyder tændstikker, men som på engelsk har langt flere betydninger.

I gårdens mørke vil Rødder på Tværs udfordre vores kendte sammenhænge.

Hvilken effekt har mørket, kulden, lyden, musikken, akustikken? Kan der udvikles en sammenhæng og en handling? Og hvad kommer der af et lille lys i mørket fra en tændstik? Er der en parallel til tidens energikrise? Hvad sker der, hvis man stryger den sidste tændstik?

”Rødder på Tværs” består af klassisk uddannede skuespillere, sangere, performere og andre kreative sjæle, der på tværs af kunstneriske kompetencer arbejder i et tværgående spændingsfelt af lyd-, performance- og billedkunst. Men de optræder ikke under egne navne. ”Det er ikke os, der er det interessanteste. Vi stiller i stedet et værk til rådighed. Et værk, der forhåbentlig portrætterer både nogle sammenhænge og en gensidighed,” lyder det fra Rødder på Tværs.

Ud over MATCHES kan du på Roskilde Museum til lysfesten komme helt tæt på portrætmaleriet af Lise Nørgaard malet af kunstneren Lars Rasmussen, der lige nu også udstiller i Palæfløjen, hvor skitsen til maleriet kan ses. Ved siden af maleriet kan besøgende læse og selv bidrage til mindetavlen med tanker og minder om Lise Nørgaard og hendes virke.

 

Yderligere oplysninger:

Museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen

Roskilde Museum

Telefon: 2932 7493

Mail: dorthegodsk@romu.dk

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2206

Oplev jul som for hundrede år siden i Lützhøfts Købmandsgaard

BEGIVENHED

Oplev jul som for hundrede år siden i Lützhøfts Købmandsgaard

22.11.2022

Der skal ikke meget fantasi til forestille sig en ægte gammeldags kanetur med bjældeklang og fart over feltet, når man som Elin her har sat sig godt tilrette i den gamle kane. Skal det hellere gå fremad i virkeligheden, kan man tage sig en hestevognstur gennem byens gader.  Foto: Jakob Caspersen /ROMU

Hestevognen er spændt for, staderne bugner af varer, og æbleskiverne er klar. Julestemningen i den gamle købmandsgård er uforlignelig. Lørdag den 3. december kan du smage, dufte og føle julen, som den var for hundrede år siden.

Af Stine Blegvad

December er den travleste måned i købmandsgården. Sådan var det for hundrede år siden, og sådan er det nu.

”Julemåneden var også dengang meget hektisk på købmandsgården. Ligesom i dag kom folk fra nær og fjern for at gøre juleindkøb. Kommiserne lærte hurtigt opskrifterne til de mange julekager i hovedet, så de vidste, hvad der skulle findes frem og vejes af,” fortæller købmandsgårdens museumsinspektør Jakob Caspersen.

 

Rør blot ikke ved min gamle jul

I købmandsbutikken er stemningen stadig helt speciel ved juletid. Kakkelovnen buldrer, krydderierne dufter, og hylderne bugner med traditionelt julepynt og juleknas. Her kan man fylde thedåsen op, eller få de helt rigtige spegesild med hjem til julefrokosten.

”Vi vil gerne give vores dages gæster mulighed for at opleve den særlige julestemning, som springer ud af det her helt fortryllende sted,” fortæller Jakob Caspersen.

”Vi byder på økologiske krydderier efter vægt og store vaniljekranse, der er så gode som hjemmebagte. Og så har vi i år blandt andet fået fat på nogle mundblæste og håndmalede glaskugler fra Tyskland, naturligvis i historiske former og farver.”

I de mange stader i gården kan du finde masser af julede varer, der emmer af godt håndværk. Lyden af vognhjul og hestesko mod toppede brosten giver genklang, når endnu en familie stævner ud på hestevognstur for at se byen fra dens bedste side. Bagefter er der mulighed for at hilse på de smukke friserheste og få et billede i den julepyntede kane.

Det er også i købmandsgården, mange vælger at købe årets juletræ.

Se blandt andet historiske juletræer, og få indblik i hvordan man pyntede for næsten hundrede år siden. Foto: Jakob Caspersen /ROMU

Sulemad og gamle håndværk

Julemåneden er også sulemåneden. I Slagtermuseet kan du opleve en slagterbutik, anno 1920’erne og smage på de lækre spegepølser, der er skabt efter gammel opskrift.

I Håndværksmuseet kan du få en snak om de gamle håndværk og gå på opdagelse i den store værktøjssamling. Du kan også lave dit helt eget fuglehus.

To meget forskellige juletræer

I den hyggelige café kan du se hele to historiske juletræer anno 1925.

Mens arbejderfamilien brugte gamle toiletpapirruller til deres hjemmelavede julepynt, så holdt borgerskabet træets udsmykning rent i sølv.

Du kan også selv prøve kræfter med at skabe historisk julepynt i vores hyggelige juleværksted, eller blot nyde synet, mens du smager på de hjemmelavede æbleskiver og en varm kop gløgg.

Købmandsbutikken, der normalt kun har åbent tirsdag til lørdag, holder i øvrigt ekstraordinært åbent alle adventssøndag klokken 10-14.

 

Tid, pris og sted

Lørdag 3.12 kl. 11-15. Butikken er åben 10-15.

Fri entré. Hestevogn: 30,- for børn, 40,- for voksne. Mad og lækkerier fra 8,-

Lützhøfts Købmandsgaard

Ringstedgade 6-8

4000 Roskilde

 

Gå på opdagelse i ROMUs øvrige juleaktiviteter her.

post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere

post-2856

Så er det tid til at vække møllegårdnissen – Tadre Mølle inviterer til julemarked

BEGIVENHED

Så er det tid til at vække møllegårdnissen – Tadre Mølle inviterer til julemarked

23.11.2022

Pressemeddelelse

Møllegårdsnissen har sovet næsten lige siden sidste jul, så nu er det tid til at vække ham igen, mener Tadre Mølles Venner og ROMU, som inviterer til julemarked på Tadre Mølle. Foto: ROMU

Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.

Af: Stine Blegvad

Smagen af vafler, duften af gløgg og fornemmelsen af godt håndværk – kan man forestille sig en bedre måde at slå julestemningen an på?

Det skulle da måske lige være, hvis det hele fandt sted i autentiske, historiske omgivelser på et naturskønt sted med plads til både krudtugler og sprællenisser.

Og hvis det så oven i købet var et sted, hvor man kunne finde en god, personlig gave eller supplere julepynten derhjemme med nye yndlinge… så bliver det vel næppe meget bedre.

Sådan en skøn adventssøndag kan familier og andet godtfolk se frem til, hvis de lægger vejen forbi Tadre Mølle anden søndag i advent.

”Julen bliver næsten magisk, når vi årligt mødes til Tadre Mølles julemarked. Julestemningen fylder møllens smukke bygninger, og her er fyldt med boder, hvor dygtige folk sælger julevarer, mundgodt og håndlavede julegaver i kvalitetsmaterialer. Traditionen tro skal vi selvfølgelig også have børnenes hjælp til at vække den søvnige møllegårdsnisse,” fortæller Maja Kvamm, ROMUs projektmedarbejder ved Tadre Mølle.

Tadre Mølles Venner og ROMU byder julen velkommen på den gamle vandmølle i den eventyrlige og naturskønne Elverdamsdal anden søndag i advent, den 4. december klokken 10-16.

Tid, Pris, Sted

4. december kl. 10-16

Alm. entré. 35 kr. for voksne.
Børn og unge under 18 år: Gratis.

Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23

Gå på opdagelse i ROMUs øvrige juleaktiviteter her.

MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.